TIK

TIK står for Traumeinformeret Kropsterapi® og er en tilgang udviklet af Evaloa Schou. Jeg er under uddannelse til TIK terapeut og udbyder løbende elevsessioner. Nedenfor kan du læse mere om tilgangen og se ledige tider.

Noter dig venligst, at det er elevsessioner og at dette også er en øvearena for mig. Hvis du har meget komplekse traumer og gerne vil arbejde i dybden med det i denne form for tilgang til kroppen, vil jeg anbefale dig at finde en af de mange dygtige færdiguddannede traumeinformerede kropsterapeuter. Find dem her.

Ledige tider

Fredag d. 23. oktober 2026

  • 9.30 – 10.15
  • 10.45 – 11.30
  • 12.00 -12.45

Pris: 250 kr pr session (45 minutter).

Sted: Kildeholm Holistisk Sundhedshus, Krovejen 26, Grevinge

Booking: Du booker din tid ved at skrive til mig på mail@sarafredslund.dk med ønsket tid. Når jeg har bekræftet, er tiden din.

Afbud: Du kan aflyse op til 24 før. Ved senere afbud eller udeblivelse, skal du betale fuld pris for sessionen.

Det kan du forvente: Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg er under uddannelse og at sessionerne også er til for, at jeg kan øve mig. Selvom jeg er en erfaren terapeut – hvilket jeg også trækker på i disse sessioner – så er jeg ny i dette specifikke felt og det skal du være indstillet på. Du kan forvente, at jeg gør mit bedste for at tilbyde dig et tillidsfuldt rum, hvor vi sammen arbejder med at skabe plads i din krop til det, der skal have plads for at din krop selv kan genfinde balance.

Vi starter med en kort samtale. Bagefter ligger du på briksen (på ryggen og påklædt). Jeg placerer – med din tilladelse – mine hænder på din krop. Vi afslutter med en opsamling af det, du eventuelt er kommet i kontakt med.

Om TIK

Tryghed er nødvendigt for at kunne hele, finde ro og regulere indre tilstande. Derfor arbejder vi i TIK med at opbygge tillid og tryghed gennem bl.a. sansning af behov og grænser med det formål at lade kroppen genfinde balance og reparere selv. Behandlingen foregår med tøj på. Oftest indledes med en samtale, hvorefter blid behandling følger på briks. Du kan læse meget mere om TIK og tilgangen her: https://www.traumeinformeretkropsterapi.dk