Kommentarer til Sara Fredslund

Kommentar til Hjemmebesøg af Sara Hajdú

Sara Hajdú — Thu, 16 Apr 2026 03:51:55 +0000

Som svar til Bodil. Tak! I det mindste får man lidt aflad når man slår i dynen :) Men jeg håber, jeg kan finde på noget mere konstruktivt, som fx at skrive blogindlæg.

Kommentar til Hjemmebesøg af Bodil

Bodil — Wed, 15 Apr 2026 13:39:00 +0000

Jeg forstår så sandelig godt at du føler en vis form for frustration. Det lyder som om at det at slå i en dyne har samme virkning som den hjælp der kan tilbydes. Nemlig ingenting. Det virker jo helt håbløst.
Jeg beundrer dine kræfter, og for ikke at give op. Det bliver vist en årelang kamp. Godt kæmpet Sara og fortsat god kamp.

Kommentar til Solsikkesnor af Sara Hajdú

Sara Hajdú — Mon, 06 Apr 2026 10:19:07 +0000

Som svar til Helge Fredslund. Far

Kommentar til Solsikkesnor af Helge Fredslund

Helge Fredslund — Mon, 06 Apr 2026 10:01:50 +0000

Jeg ved ikke om jeg som far til dig er inhabil som “kommentator”, men jeg prøver Som en der har fulgt dig/jer på nærmeste hold, og og set hvad det gør for jeres familie, har jeg fuld forståelse for frustrationen overfor “systemet”. Det er virkelig tungt og bureaukratisk, og urimeligt for dem som har behov. En blog som denne er fin, men tror ikke den rammer dem som har muligheden for at gøre noget ved det, nemlig politikerne. Som jeg har sagt til dig synes jeg du skal lægge maksimalt pres på, politisk. Det kan godt være 2 delt. Først en velbegrundet henvendelse, og det ved jeg du kan, til borgmesteren fulgt op med et møde med en politiker fra området. Næste skridt er at de går videre til Christiansborg, for afbureaukratisering er deres bord. Og det er bydende nødvendigt. Det er en lang sej kamp, men jeg kender dig også godt nok til at vide, at hvis du ser formålet, er du svær at stoppe. Positivt ment.

Kommentar til Solsikkesnor af Sara Hajdú

Sara Hajdú — Thu, 02 Apr 2026 18:19:55 +0000

Som svar til Camilla.

Kære Camilla
Tak for at læse med og for at tage dig tid til at skrive. Det giver så god mening alt det du siger. Tusind tak for at kaste spejlet tilbage. Det er så dejligt at møde nogen, der ikke kun forstår – men også mærker – hvad jeg mener.
Kh Sara

Kommentar til Solsikkesnor af Camilla

Camilla — Thu, 02 Apr 2026 15:16:48 +0000

Jeg har ingen erfaringer med solsikkesnoren, men vil blot møde dig i dine følelser og holdninger - for ligesom det er befriende for mig at læse at andre har følelser der minder om mine egne - ligeledes er det måske tilsvarende rart for dig, at vide at dit ræsonnement og følelsesliv er noget der lever udenfor dig også. Jeg kan 1:1 genkende dit meget ambivalente forhold til den fordømte solsikkesnor. For det burde ikke være nødvendigt at udstyre vores skønne små mennesker med en snor, der skulle skabe forståelse og rummelighed i mødet med omverdenen - for den rummelighed, tolerance og accept burde findes UDEN en snor om halsen. En snor der retfærdiggør dét vores samfund og vores kultur ellers igennem generationer og årtier har besluttet absolut ikke er gangbart. Sensitivitet, temperament, hårde ord, følelser der har behov for samregulering, et nervesystem på overarbejde og en krop og en hjerne der ikke altid samarbejder. Udstyrer man sit barn med en snor, så føles det fandeme også lidt som en falliterklæring. Lidt som om at jeg nu har stemplet ham som værende unormal, som én andre skal passe på (men ikke nødvendigvis i den positive og omsorgsfulde forståelse af ordene), og at der ikke ægte kan gøres plads til ham. At vi skaber et behov for at han skal skille sig ud, i forsøget på at han ikke må skille sig alt for meget ud. Giver det mening? Jeg har én gang taget solsikkesnoren frem og lagt den på bordet i en bowlinghal. Og jeg tror at jeg gjorde det for min egen skyld. ... Men jeg er ærligt stadig ikke helt sikker på bevæggrunden. Måske det var for at slippe for potentielle kommentarer fra andre. Måske det var for at undskylde for min søns opførsel. Måske det var for at slippe for den skam jeg så ofte føler behæftet mit forældreskab og andres øjne på min opdragelses-metode. Jeg er helt bevidst om min måde at tilgå (primært) vores søn, og jeg er ligeledes meget bevidst om andres holdning til hvordan vi burde gøre anderledes, da det må være vores mangel på konsekvenser og tydelighed i forældreskabet der resulterer i grænsesøgende adfærd. Det er det ikke. Og ind imellem... Bare ind imellem, så har jeg behov for at slippe for den byrde det er ustandseligt at skulle forholde sig til ANDRES holdninger, meninger, synsninger, gode råd eller bebrejdende blikke. For at forholde sig til og regulere, ikke blot sit eget nervesystem, men også en andens, og samtidigt også have fokus på de andre børn i børneflokken der tages som gidsler i ubehagelige situationer, og agere sikker havn - det er den ondelyneme udfordrende og energikrævende nok! Så... Med en solsikkesnor på bordet har jeg den ene gang måske forsøgt at skabe mig en anden slags plads - en plads jeg ellers ikke følte at vi måtte tage os i en bowlinghal, hvor der er andre betalende kunder. - Men det var vi også. Betalende kunder altså. Og vi skal også have lov at forsøge at gøre ting som andre familier kan være i med lethed. Vores søn blev by the way udtaget i security check. Jeg var spændt som en bue da det skete, og klar på at der kunne komme en reaktion. Og han klarede det SÅ flot! Vi kunne tale ham igennem det hele, og han gik derfra uden ar på sjælen - men en erfaring rigere. Jeg siger ikke at det er løsningen for alle og at solsikkesnoren ikke kunne have været oplagt. OG.... Ind imellem findes der en løsning alligevel. OG.... Helt ærligt. Vi er vant til reaktioner på daglig basis, selv om vi ustandseligt forsøger at være 5 skridt foran, så man kan bare aldrig vide uanset.

Kommentar til Kviksand af Sara Hajdú

Sara Hajdú — Tue, 31 Mar 2026 16:22:37 +0000

Som svar til Christina Villumsen. Åh ja, jeg ville også gerne ønske mig en voksen der kunne gribe mig. Kender.

Kommentar til Kviksand af Christina Villumsen

Christina Villumsen — Tue, 31 Mar 2026 15:51:31 +0000

Kære Sara meget genkendeligt og hvor er det dejligt at du sætter ord på. Jeg ved ikke om min dreng har en diagnose, men jeg kender de hårde ord, nedsmeltningerne og hele tiden være alert, klar til at gribe ind og være med regulator med sit eget nervesystem, som nogle dage selv trænger til en “voksen” ude fra.

Knus og tanker Christina