Jeg fik kram og kys da jeg hentede den lille store efter to dages ferie hos mormor og morfar. Og selvom han har haft det godt og ikke ville hjem og brugte de første 10 minutter på at sige ‘jeg vil gerne have min morfar’, så føles det altid som om, han straffer mig, når vi har været adskilt. 

Så i dag er jeg blevet slået meget. Og råbt af. Mest NEJ. Jeg tror nok, han prøvede at sige, han havde savnet mig og at det er lidt forvirrende, når man gerne vil være både ude og hjemme. Stor og lille. Adskilt og sammen. 

Jeg kender det godt. 

For da vi gik tur i parken og baby blev sulten fandt vi en bænk, så den enes behov kunne blive tilfredsstillet før den anden kunne tilgodeses. Og da brysterne var pakket ud i blæsevejret oprandt tålmodigheden hos det lille menneske på løbecyklen, som havde fundet en pind til ænderne og derfor tog retning mod de badende venner. ‘Du skal blive i nærheden, så jeg kan se dig’ sagde jeg mens baby skiftevis suttede og satte sig op for at følge med i postyret. “NEEEEJ” blev svaret, og 5 sekunder efter kunne alle se mine kolde blottede bryster, men jeg kunne kun se det ene af mine børn. 

Men han stod der ved vandhullet og legede med vand og pind og råbte “Mami, jeg er herovre” og så havde vi styr på hinanden igen. Indtil der kom en lille familie gående på hans vej – og det er ikke så rart, når man er bange for fremmede. Så bredte panikken sig, for den korteste vej til Mami var spærret og “Maaamiii, hvor er du” og jeg måtte rejse mig og vinke, så den lille familie ikke troede, det lille barn var helt alene ved andedammen. Og så stod jeg der med halvmæt baby på armen og et lille menneske der løb skrigende væk fra de søde mennesker, der ville hjælpe ham med at finde Mami, men som bare gjorde det hele værre og jeg tænkte et øjeblik ‘hvad tænker de mon’. 

Og der skulle bruges mange vejrtrækninger for at få puttet barnet, som slog og græd og råbte og jeg havde lyst til også at græde og råbe men istedet krammede jeg og talte i kærlige vendinger. Og da jeg vendte tilbage til stuen og tog den tålmodige baby på skødet kastede han sig tilbage i mine armene og så sad vi der midt på stuegulvet og fik endelig et helt mælkemåltid i fred.